Print Kontakt
Nyt fra bestyrelsen April 2022
Nyt fra bestyrelsen maj 2021
Nyt fra bestyrelsen oktober 2021
Nyt fra bestyrelsen januar 2021
Nyt fra bestyrelsen november 2020
Nyt fra bestyrelsen juni 2020
Nyt fra bestyrelsen februar 2020

Kære alle

Nedenfor finder du info om, hvad der sker i foreningen i øjeblikket – husk at kigge det igennem, for infoen er relevant for alle andelshavere. Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen, hvis du har spørgsmål eller forslag til aktuelle sager.

 

Dbh. bestyrelsen (Julie, Christian, Janus og Malene)

 


 


GF 2022

Det ser ud til, at vi i år kan afholde GF, som vedtægterne foreskriver – som fysisk møde inden udgangen af april. GF 2022 er planlagt til afholdelse:

Mandag den 25. april kl. 18-20,

Performancesalen hos KU.BE, Dirch Passers alle 4, 2000 Frederiksberg.

Materiale til GF 2022 udsendes til alle andelshavere 14 dage før, og denne gang har vi et meget spændende punkt på dagsordenen: Den nedsatte gårdgruppe fra GF 2021 og bestyrelsen forventer at fremsætte forslag til renovering af gårdmiljø til endelig beslutning – kom og vær med!


 

 

Gårdprojekt

En gruppe nedsat på GF 2021 har arbejdet videre med de planer, der lå for renovering af foreningens gårdmiljøer fra før altan- og vinduesprojektet. I samarbejde med bestyrelsen og landskabsarkitekt Niels Lützen vil gruppen fremsætte forslag til renovering af gårdmiljøet på GF 2022 – men du har også mulighed for at præge det! Har du ønsker til foreningens fremtidige gårdmiljø, kan du sende dem til bestyrelsen på mail: abwilkensgaarden@gmail.com
senest den 20. marts, så tager vi dine ønsker med i det videre arbejdet.

 


 

 

Varsling: Genstande fjernes fra fællesarealer

Vi oplever stadig problemer med henstilling af genstande på fællesarealer trods gentagne opfordringer til at ikke at bruge dem til opbevaring – det er nemlig ikke bare til gene for øvrige beboere og rengøringen, men udgør også en brandfare.

Derfor vil foreningens viceværtsservice fra midten af marts og de kommende tre måneder fjerne alle genstande, der opbevares på fællesarealer. Det gælder fx sko og rengøringsartikler opbevaret på bagtrappen, barne- og klapvogne i opgangene og diverse inventar henstillet på tørrelofter og foran kælderrum. 

 


 

 

Skægkræ

Der er konstateret skægkræ (der ligner sølvfisk) i nogle af foreningens lejligheder. For at få overblik over problemets omfang, og hvorvidt vi skal iværksætte skadedyrsbekæmpelse, vil vi gerne bede dig om at henvende dig til bestyrelsen på abwilkensgaarden@gmail.com, hvis du hyppigt og tilbagevendende finder skægkræ i din lejlighed.


 

Den 4. marts 2022